Mange filosofer formulerede teorier om
enevælden, bl.a. Thomas hobbes og Charles-Louis de Montesquieu.
Den britiske filosof Thomas Hobbes
(1588 – 1679) kan siges at være stamfader til den liberalistiske tankegang.
Ifølge ham er mennesket i besiddelse af basale rettigheder. På trods af at
mennesker i hans øjne har forskellige grad af styrke og klogskab så er de
naturligt født lige. Derfor vil alle stræbe efter magten, hvilket vil skabe en
magtkamp. Hans tankegang kan forenkles i følgende citat: ”Livet er alles krig mod alle”.[1] Derved
er hans hovedpointe, at der skal være én enkel regent. Hobbes illustrerer mennesket
som det er, og af den grund kan han sammenlignes med Niccolò Machiavelli.
En anden filosof, som på lige fod med
Hobbes og Machiavelli skildrer mennesket som det er, er Charles-Louis de
Montesquieu. Montesquieu er hovedsageligt kendt for sin teori om magtens
tredeling. Han mener at følgende punkter udgør forskellige styringsformer:
- Den republikanske (minder om demokrati à folket eller en del af folket har den magten)
- Den monarkiske (her regerer en person i harmoni med oprettede love – der er indgået en aftale mellem folket og kongen).
- Den despotiske ( I dette tilfælde er der én som suverænt har magten. Denne ene person regerer uden lov og ret, men i overensstemmelse med sin holdning – herskeren har selv taget magten).
Den danske enevælde kan karaktariseres
som værende en blanding af den monarkiske og den despotiske styringsform.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar