Frederik 3. (1609 – 1670) var konge af Danmark fra
1648, og i 1660 blev han Danmarks første enevældig konge. Han var søn af
Christian 4. og Anna Cathrine af Brandenburg. I 1643 blev Frederik den 3. selv
gift med Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg.
Frederik 3. interesserede sig for teologi og
naturvidenskab. Han havde en stor passion for bøger. Dette har formentlig været
årsagen til, at han opbyggede samfundet/staten omkring udenlandske grundidéer.
Det siges, at Frederik 3. under hans regeringstid var omgivet af dygtige tyske
rådgivere. Eftersigende var Frederik
den 3. yderlige meget interesserede i at studere naturen, og var derfor
omsluttet af natur. Han var til gengæld også interesseret i fransk kultur, bl.a.
har vi Rosenborg, som blev moderniseret i fransk stil.
Bye bye til rigsrådet:
Rigsrådet opstod i 1200-tallet. Det bestod af repræsentanter for
landets gejstlige og adelige stormænd. Kongen udnævnte medlemmerne af rigsrådet
og udnævnelsen var for livstid. I korte drag var rigsrådets opgave at rådgive
kongen. Det udviklet sig som magtfuld politisk institution, som havde stor
indflydelse på lovgivningen (udstedelse af love) og ansættelse af rigets
embedsmænd. Fra 1400-tallet var det rigsrådet der foreslog valget af
kongen.
Under Frederik 3. blev enevælden som bekendt indført. Dette bevirkede
altså til rigsrådets opløsning i 1660. I forlængelse af dette blev adelens magt
brudt og dens gamle rettigheder afskaffet. Både kirken og borgerne var imod at
adelen ikke betalt skat, derfor blev adelen tvunget (ligesom resten af
befolkningen) til at betale skal betale skat. Adelen mistede også sin ret til
at vælge landets konge, da et arvekongedømme blev indført. Ved
enevældens indførsel fik borgerne ingen magt. Dog mistede adelen sin mag,
hvilket var positivt for de danske borgere. Dybest set erklærede Frederik 3., at
landet fremover skulle regeres af én konge (med hjælp fra embedsmænd). Med
andre ord var den danske kongen blevet enevældig. (Enevælden varede fra 1660
til 1849).
Krigens omkostninger
Efter godt og vel et halvt års krig mellem Danmark og Sverige, blev
der i 1659 sluttet fred. Krigen mod svenskerne havde ikke givet et heldigt
resultat. Den eneste danske by, som
svenskerne ikke nåede at erobre var København. Under den svenskekrig var det
danske rige blevet mere og mere usikkert. Desuden blev kronens gæld efter
krigen større. Efter nederlaget blev det svært at kræve skatter og afgifter fra
den danske befolkning. Befolkningen havde nemlig ikke engang råd til at brødføde
sig selv. De adelige som burde tage om situation, for det
var dem der stof bag rigsrådet, havde ikke forstand på noget, de sørgede kun at
sikre deres magt. Hvilken funktion havde kongen (Frederik 3.) så? Hvor i verden
var han? Jo, Frederik 3. kunne ikke gøre noget, i det han inden han fik tronen,
fik skrevet under en meget streng håndfæstning, som bekræftede adelens
privilegier. Adelen skulle have medbestemmelse i næsten alt – dvs.: afgifter,
skatter, orlogsflåden som egentlig tilhørte kongen mm.
Men Frederik 3. var utilfreds. Han besluttede sig derfor for at
gøre en forskel. Alene kunne han ikke, men han fik heldigvis støtte hos
borgerskabet i København. På dette tidspunkt var de nemlig de rigeste og mest
indflydelsesrige. Borgerskabet og købmændene hjalp kongen økonomisk. Disse
penge blev givet til adelen for, at dække over statsgælden. Borgerskabet gav
kongemagten mulighed for reformer. På grund af den økonomiske støtte, som
borgerskabet ydede, fik borgerskabet særlige forrettigheder. Ved at ligestille
dem med adelen gjorde Frederik 3. Dog op med dette. Dengang accepterede rigsrådet
trodsalt ikke borgerskabet. Frederik 3. og borgerskabet havde fremtidige
sikringsforslag til statsindtægterne. Men Frederik 3. og Borgerskabet gav ikke
op, for Danmark stod under ydre og indre pres, altså fra nabolande og befolkning.
Det lykkedes kongemagten at fratage dem fra rigets handlefrihed. De tabte!
Det var enden på adelvælden og begyndelsen af enevælden. Frederik 3. skrev under kongeloven, som blev
vejen til en modernisering af staten og samfundet. Frederik 3. grundlagde Det kongelige
Bibliotek som gav adgang til talrige værker, der handlet om at være fyrste,
statsmand. Bøger der omhandlende arkitektur, militærbøger. Det kongelige
bibliotek var kongens private bibliotek. Som sagt interesserede han sig meget for
læsning og videnskab, og var dermed en meget lærd mand. Desuden er kongeloven
som han underskrev påvirket af teologiske principper. Bøgerne på biblioteket gav
inspiration og mulighed til mange lærde og forsker for bl.a. anlægning af nye
moderniseret byer og bygninger. Biblioteket var en tilgang til at tænke på en
ny og anderledes måde. Selvom det var kongens private bibliotek fik lærde og
forskere (efter speciel tilladelse) lov til at ’’låne biblioteket’’ efter
speciel tilladelse. Efterhånden blev biblioteket det største i Norden.
Kongeloven:
Kongeloven var en forfatningslov for den danske enevælde. Kongeloven
var påvirket af den franske filosof Jean Bodin og den tyske statsretslærer
Henning Arnisæus[1].
Med kongeloven blev endevælden født. Som før nævnt blev enevælden indført pga.
nederlaget i krigen mod sverige fra 1657- 1660. I kongelovens indledning nævnes
det, at Danmark under svenskekrigene har været udsat for store trusler, som Gud
har modvirket.
Kongeloven pålagde følgende 3 vigtige hovedpointer, som kongen skulle
overholde:
- Kongen skulle dyrke gud ud fra den augsburgske trosbekendelse. Hvilket betyderat kongen skulle have en religiøs synsvinkel ud fra den lutherske trosbekendelse.
- Kongemagten/ riget skulle være udelt. Kongen havde ret til at udstede love, udnævne og (afskedige) embedsmænd til at føre krig, slutte fred, udskrive skatter. Grunden til at kongen selv havde retten til at udnævne embedsmænd, var for at sikre magten. Kirken skulle styres af kongen dvs. kirken var underlagt kongemagten.
- Kongeriget skulle være arveligt. Det skulle helst være en mandlig arvefølge. Den ældste søn arvede tronen automatisk. Havde kongen ingen sønner gik tronen videre til kongens brødre, herefter til deres sønner. Er der ingen mandlig tronfølger, kan tronen hermed arves af kongen datter og videre til hendes ældste søn.
Kongeloven/ enevældens fordele og ulemper:
- Styrken ved enevældens indførsel:
- Man får en god magthaver, der kan påtage sig ansvaret, især hvis kongen interesserer sig for politik. Frederik 3. er et godt eksempel på en god enevældigkonge. Han interesserede sig nemlig for at gøre Danmark til et bedre sted. Ydermere kan man sige, at han inderligt brændte for Danmark. Frederik 3. blev også inspireret fra udlandet. Han var meget betaget af, hvordan Danmark kunne blive et bedre og mere retfærdigt sted. På den ene side er denne ’retfærdighed’ diskutabel. Men på den anden side kan man sige, at Danmark (efter Frederik 3.) blev et mere retfærdigt sted. Under adelsvælden så kårene for den enkelte dansker nemlig meget ringe ud.
Frederik 3.’s dedikation til Danmark kan især spores ud fra
følgende citat:
”Da den svenske konge Karl
10. Gustav, rykkede frem mod København opfordrede embedsmændene kong Frederik
3. at forlade byen og bringe sig i sikkerhed, men Frederik tilstod servitutten
og sagde’’ Jeg vil dø i min
rede’’. ”.
-
Enevælden kan være en ulempe:
- Hvis en konge ikke engagerer eller interesserer sig for politik og et lands samt en befolknings beneficer.
- Hvis arvefølgen går videre til en monark, der sådan set er ligeglad med landet og ikke tilegner sig ansvaret.
Links:
[1] Religiøst synspunkt.
Læren/ forestillinger om Gud og tro.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar