onsdag den 19. december 2012

Enevælden i Danmark

Enevælden kan siges, at være en afgrening af absolutisme. Overordnet er enevælden en betegnelse for et forfatningssystem, hvor en enkelt person har magten over hele staten.
Den absolutte magt som forekommer ved enevælden retfærdiggjordes ved:
  •  at den person som styre samfundet har en magt og autoritet, som er givet fra Gud – han har kanaler til Gud.
  • at personens magt er konstrueret på baggrund af folkets vilje eller det der er bedst for alle.  
Ved enevælden har én person altså magten. I mange europæiske lande udgøres denne person af en konge. Kongen har til opgave at beskytte samfundet fra fare og er ikke underlagt nogen former for regler eller love – dem skaber han nemlig selv!
Den enevældige konge har altså magt over enhver – selv adelen og kirken. Et eksempel kunne være Ludvig 14. (solkongen), som fra 1661 til 1715 (enevældigt) havde magten over Frankrig. Solkongen har især gjort sig bemærket ved at sige: ”Staten, det er mig”[1].
I Danmark har der ligeledes eksisteret enevældige konger. Den første i rækken udgøres af kong Frederik 3, som i 1648 erstattede den gamle håndfæstning med kongeloven. Denne lov karakteriseres ved ikke at måtte ændres samt at skulle forhindre landet i at deles. I korte træk drejer kongeloven sig om den danske kongelige arvefølge. Via kongeloven får kongen den totale magt – til gengæld skal han følge den protestantiske tro. I kongelovens indledning beskrives Guds rolle i henhold til kongen. Dette gøres formentlig for, at understrege forbindelsen mellem kongen og Gud.
Salvelse er det kongeritual, som bekræfter kongens guddommelige forbindelse. Dette medfører, at der kan drages paralleller mellem kongen og Jesus Kristus, på baggrund af at kristus, fra det hebraiske/arabiske ord messias, oprindeligt betyder den salvede.
Dette står umiddelbart i kontrast til den protestantiske tro, som siger at intet menneske er nærmere Gud end andre. 

tirsdag den 18. december 2012

Enevældens filosofi


Mange filosofer formulerede teorier om enevælden, bl.a. Thomas hobbes og Charles-Louis de Montesquieu.
Den britiske filosof Thomas Hobbes (1588 – 1679) kan siges at være stamfader til den liberalistiske tankegang. Ifølge ham er mennesket i besiddelse af basale rettigheder. På trods af at mennesker i hans øjne har forskellige grad af styrke og klogskab så er de naturligt født lige. Derfor vil alle stræbe efter magten, hvilket vil skabe en magtkamp. Hans tankegang kan forenkles i følgende citat: ”Livet er alles krig mod alle”.[1] Derved er hans hovedpointe, at der skal være én enkel regent. Hobbes illustrerer mennesket som det er, og af den grund kan han sammenlignes med Niccolò Machiavelli. 
En anden filosof, som på lige fod med Hobbes og Machiavelli skildrer mennesket som det er, er Charles-Louis de Montesquieu. Montesquieu er hovedsageligt kendt for sin teori om magtens tredeling. Han mener at følgende punkter udgør forskellige styringsformer:
  •  Den republikanske (minder om demokrati à folket eller en del af folket har den magten)
  •  Den monarkiske (her regerer en person i harmoni med oprettede love – der er indgået en aftale mellem folket og kongen). 
  •  Den despotiske ( I dette tilfælde er der én som suverænt har magten. Denne ene person regerer uden lov og ret, men i overensstemmelse med sin holdning – herskeren har selv taget magten).  
Den danske enevælde kan karaktariseres som værende en blanding af den monarkiske og den despotiske styringsform. 

søndag den 16. december 2012

Den første enevældige konge: Frederik den 3.


Frederik 3. (1609 – 1670) var konge af Danmark fra 1648, og i 1660 blev han Danmarks første enevældig konge. Han var søn af Christian 4. og Anna Cathrine af Brandenburg. I 1643 blev Frederik den 3. selv gift med Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg.
Frederik 3. interesserede sig for teologi og naturvidenskab. Han havde en stor passion for bøger. Dette har formentlig været årsagen til, at han opbyggede samfundet/staten omkring udenlandske grundidéer. Det siges, at Frederik 3. under hans regeringstid var omgivet af dygtige tyske rådgivere. Eftersigende var Frederik den 3. yderlige meget interesserede i at studere naturen, og var derfor omsluttet af natur. Han var til gengæld også interesseret i fransk kultur, bl.a. har vi Rosenborg, som blev moderniseret i fransk stil.

Bye bye til rigsrådet:
Rigsrådet opstod i 1200-tallet. Det bestod af repræsentanter for landets gejstlige og adelige stormænd. Kongen udnævnte medlemmerne af rigsrådet og udnævnelsen var for livstid. I korte drag var rigsrådets opgave at rådgive kongen. Det udviklet sig som magtfuld politisk institution, som havde stor indflydelse på lovgivningen (udstedelse af love) og ansættelse af rigets embedsmænd. Fra 1400-tallet var det rigsrådet der foreslog valget af kongen.                                                                                                                      Under Frederik 3. blev enevælden som bekendt indført. Dette bevirkede altså til rigsrådets opløsning i 1660. I forlængelse af dette blev adelens magt brudt og dens gamle rettigheder afskaffet. Både kirken og borgerne var imod at adelen ikke betalt skat, derfor blev adelen tvunget (ligesom resten af befolkningen) til at betale skal betale skat. Adelen mistede også sin ret til at vælge landets konge, da et arvekongedømme blev indført. Ved enevældens indførsel fik borgerne ingen magt. Dog mistede adelen sin mag, hvilket var positivt for de danske borgere. Dybest set erklærede Frederik 3., at landet fremover skulle regeres af én konge (med hjælp fra embedsmænd). Med andre ord var den danske kongen blevet enevældig. (Enevælden varede fra 1660 til 1849). 

Krigens omkostninger
Efter godt og vel et halvt års krig mellem Danmark og Sverige, blev der i 1659 sluttet fred. Krigen mod svenskerne havde ikke givet et heldigt resultat.  Den eneste danske by, som svenskerne ikke nåede at erobre var København. Under den svenskekrig var det danske rige blevet mere og mere usikkert. Desuden blev kronens gæld efter krigen større. Efter nederlaget blev det svært at kræve skatter og afgifter fra den danske befolkning. Befolkningen havde nemlig ikke engang råd til at brødføde sig selv. De adelige som burde tage om situation, for det var dem der stof bag rigsrådet, havde ikke forstand på noget, de sørgede kun at sikre deres magt. Hvilken funktion havde kongen (Frederik 3.) så? Hvor i verden var han? Jo, Frederik 3. kunne ikke gøre noget, i det han inden han fik tronen, fik skrevet under en meget streng håndfæstning, som bekræftede adelens privilegier. Adelen skulle have medbestemmelse i næsten alt – dvs.: afgifter, skatter, orlogsflåden som egentlig tilhørte kongen mm.
Men Frederik 3. var utilfreds. Han besluttede sig derfor for at gøre en forskel. Alene kunne han ikke, men han fik heldigvis støtte hos borgerskabet i København. På dette tidspunkt var de nemlig de rigeste og mest indflydelsesrige. Borgerskabet og købmændene hjalp kongen økonomisk. Disse penge blev givet til adelen for, at dække over statsgælden. Borgerskabet gav kongemagten mulighed for reformer. På grund af den økonomiske støtte, som borgerskabet ydede, fik borgerskabet særlige forrettigheder. Ved at ligestille dem med adelen gjorde Frederik 3. Dog op med dette. Dengang accepterede rigsrådet trodsalt ikke borgerskabet. Frederik 3. og borgerskabet havde fremtidige sikringsforslag til statsindtægterne. Men Frederik 3. og Borgerskabet gav ikke op, for Danmark stod under ydre og indre pres, altså fra nabolande og befolkning. Det lykkedes kongemagten at fratage dem fra rigets handlefrihed. De tabte!
Det var enden på adelvælden og begyndelsen af enevælden.  Frederik 3. skrev under kongeloven, som blev vejen til en modernisering af staten og samfundet.  Frederik 3. grundlagde Det kongelige Bibliotek som gav adgang til talrige værker, der handlet om at være fyrste, statsmand. Bøger der omhandlende arkitektur, militærbøger. Det kongelige bibliotek var kongens private bibliotek. Som sagt interesserede han sig meget for læsning og videnskab, og var dermed en meget lærd mand. Desuden er kongeloven som han underskrev påvirket af teologiske principper. Bøgerne på biblioteket gav inspiration og mulighed til mange lærde og forsker for bl.a. anlægning af nye moderniseret byer og bygninger. Biblioteket var en tilgang til at tænke på en ny og anderledes måde. Selvom det var kongens private bibliotek fik lærde og forskere (efter speciel tilladelse) lov til at ’’låne biblioteket’’ efter speciel tilladelse. Efterhånden blev biblioteket det største i Norden. 

Kongeloven:
Kongeloven var en forfatningslov for den danske enevælde. Kongeloven var påvirket af den franske filosof Jean Bodin og den tyske statsretslærer Henning Arnisæus[1]. Med kongeloven blev endevælden født. Som før nævnt blev enevælden indført pga. nederlaget i krigen mod sverige fra 1657- 1660. I kongelovens indledning nævnes det, at Danmark under svenskekrigene har været udsat for store trusler, som Gud har modvirket.
Kongeloven pålagde følgende 3 vigtige hovedpointer, som kongen skulle overholde:
  1. Kongen skulle dyrke gud ud fra den augsburgske trosbekendelse. Hvilket betyderat kongen skulle have en religiøs synsvinkel ud fra den lutherske trosbekendelse.
  2. Kongemagten/ riget skulle være udelt. Kongen havde ret til at udstede love, udnævne og (afskedige) embedsmænd til at føre krig, slutte fred, udskrive skatter. Grunden til at kongen selv havde retten til at udnævne embedsmænd, var for at sikre magten. Kirken skulle styres af kongen dvs. kirken var underlagt kongemagten.
  3. Kongeriget skulle være arveligt. Det skulle helst være en mandlig arvefølge. Den ældste søn arvede tronen automatisk.  Havde kongen ingen sønner gik tronen videre til kongens brødre, herefter til deres sønner. Er der ingen mandlig tronfølger, kan tronen hermed arves af kongen datter og videre til hendes ældste søn.


Kongeloven/ enevældens fordele og ulemper:
-      Styrken ved enevældens indførsel:
  • Man får en god magthaver, der kan påtage sig ansvaret, især hvis kongen interesserer sig for politik. Frederik 3. er et godt eksempel på en god enevældigkonge. Han interesserede sig nemlig for at gøre Danmark til et bedre sted. Ydermere kan man sige, at han inderligt brændte for Danmark. Frederik 3. blev også inspireret fra udlandet. Han var meget betaget af, hvordan Danmark kunne blive et bedre og mere retfærdigt sted. På den ene side er denne ’retfærdighed’ diskutabel. Men på den anden side kan man sige, at Danmark (efter Frederik 3.) blev et mere retfærdigt sted. Under adelsvælden så kårene for den enkelte dansker nemlig meget ringe ud.

Frederik 3.’s dedikation til Danmark kan især spores ud fra følgende citat:
”Da den svenske konge Karl 10. Gustav, rykkede frem mod København opfordrede embedsmændene kong Frederik 3. at forlade byen og bringe sig i sikkerhed, men Frederik tilstod servitutten og sagde’’ Jeg vil dø i min rede’’. ”.

-      Enevælden kan være en ulempe:
  •       Hvis en konge ikke engagerer eller interesserer sig for politik og et lands samt en befolknings beneficer.
  •       Hvis arvefølgen går videre til en monark, der sådan set er ligeglad med landet og ikke tilegner sig ansvaret.


Links:



[1] Religiøst synspunkt. Læren/ forestillinger om Gud og tro.